Om ligheden mellem poker og træning
July 20th, 2009 af Aleksandar

Jeg skal ikke udtale mig om Kenny Rogers nogensinde har dyrket triathlon eller trænet til et eller andet i sit liv, men en ting jeg ved er at han har skrevet en af de bedste sange om træning nogensinde.
Det legendariske track “The Gambler” har nemlig rigtig mange guldkorn i forhold til træning.
Poker og træning har nemlig rigtig mange ligheder - you gotta know when to hold ‘em and you gotta know when to fold ‘em.
Ligegyldig hvordan du har godt kan lide at træne så er der nogle grundlæggende regler som skal overholdes.
Du skal lærer at lytte til din krop.
Hvis alt siger dig at du er træt og har brug for søvn så er oddsene gode for at du er træt og har brug for søvn.
Intet gadget eller device vil nogensinde kunne fortælle dig 100 procent hvordan din krop har det.
Pulsure, watt målere etc har fantastiske redskaber men du skal selv lærer af afkode de signaler din krop sender dig.
Gør du ikke det er sandsynligheden for at du presser dig for meget i træningen og dermed når en negativ udvikling i træningen næsten lige så sikkert som amen i kirken.
På den anden side kommer vi også tit i en comfort zone med vores træning og vi skal nogle gange have det man i Hadsten, hvor jeg er opvokset, kalder “Et los i løgene (hvis altså man er mand men tanken er stadig den samme for kvinder).
Derfor er der kloge ord at hente i Kenny Rogers klassiker.
At kunne kende sin krop så man ved hvornår nok er nok og hvornår nok ikke er godt nok er noget af det sværeste at kunne. Kun de allerstørste mestre i de forskellig sportsgrene mestre det til perfektion, men vi andre dødelige kan godt få store fremskridt ved at tænke os om.
Det er en proces som tager tid og kan være rigtig frustrerende men det hele begynder med at du tager en beslutning om at du vil være i kontrol med din træning og at du stoler på din krop og de signaler der sender til det.
Endelig er det vigtigt ikke at kigge på hvordan andre gør - altså hvor mange timer og hvad de træner. Vi har alle en forskellig hånd uddelt fra naturens side og vores liv er forskellige derfor er det vigtigt at du finder hvad der fungerer for dig.
Det handler om at sætte en masse god træning i træningsbanken og vente med at tælle hvor meget der står det før det virkelig gælder.
Koncentrer dig om din træning og vær bevidst om hvornår du skal holde igen og hvornår du skal kører hårdt på.
Glemmer du det kan du altid lytte til Kenny Rogers og så er du tilbage på sporet i no time.










