Søndag d. 20 september 2009 var en god dag at være træner
September 24th, 2009 af Aleksandar
I februar sidste år begyndte jeg et, for mig, lidt anderledes projekt som har vist sig at blive en af de mest lærerige arbejdsopgaver jeg har haft.
Jeg lavede i samarbejde med Eik Bank et løbeprojekt frem mod Odense maraton som blev løbet i søndags.
Projektet blev lavet på en måde hvor processen blev sat over målet hvilket skulle vise sig at blive en rigtig god ide.
Kort sagt kan en udfordring som maraton opstilles meget firkantet - Vi er her, der slutter vi, let’s go!
Men ved man lidt omkring maraton vil man vide at den lykkefølelse man har når man krydser mållinien aftager på nogle uger og oftest bliver baren for målet sat endnu højere. På den måde vil der altid være en ny mållinie af jage.
Men det er hvad der sker på vej hen mod mållinien der er interessant og det er også her et maratonprojekt har sine virkelige kvaliteter.
Deltagerne i projektet var en broget flok der alle havde det tilfælles at de var kunder i Eik Banks private banking afdeling og de har alle en travl hverdag (i hvertfald sammenlignet med en triathlet/træner 
Det betød at “cookie cutter modellen” til træning sikkert ville have skabt flere problemer end godt ville være.
Jeg arbejdede derfor med udgangspunkt i den enkeltes muligheder og forudsætninger for at de skulle undgå skader, udnytte deres tidsrammer bedste og vigtigst af alt..at prøve at vise glæden ved at løbe.
Søndag var så dagen hvor hele projektet skulle afsluttes.
Der var fra 1. marts til 20 september blevet smidt mange kilo, løbet mange kilometer og sendt mange hade mails til træneren som dog altid har været foragtet og derfor godt kunne rumme når frustrationerne kom til udtryk
Det var ekstremt fedt at se folk løbe over stregen og i søndags tænkte jeg meget på da jeg selv løb mit første maraton..det er bare en stor dag som man aldrig glemmer.
Jeg var vildt glad og stolt over at kunne få lov til at komme tæt på deltagerne i projektet og alle har de levet op til mine forventning til dem.
En af de ting jeg er rigtig tilfreds med ved projektet var at vi undgik skader så der var ingen der måtte missede maraton med løbeskader. Det synes jeg i al beskedenhed er rigtig godt, men det bedste af det hele er at alle stadig har lyst til at brug løb som motionsform. Det gør mig oprigtigt glad når andre opdager glæde ved og udvider deres forståelse for løb.
